Nyhedsbrev vinter 2019

Vær med til at byde Chris Armstrong velkommen m.v.

Tak til de mange mennesker rundt omkring i verden som bidrog med dybfølte digte og kunstværker til vores første Hope and Heart Unite for ME / CFS Poetry and Art Slam. Brug gerne nogle få minutter i løbet af de næste uger på at læse og se disse inspirerende værker. Klik her for at se alle bidrag.

Dette år ser jeg frem til at delagtiggøre jer i den vigtige udvikling af vores ME / CFS-forskning gennem tilføjelsen af vores finansierede aktiviteter på Harvard Universitet, vores øgede finansiering af forskning på Center for Forskningssamarbejde på Stanford University, samt finansiering af anden forskning. Med jer i vore hjerter fokuserer vi på at øge hastigheden for at finde svar.

For tiden spreder vi håb i over 100 lande verden over. Du kan hjælpe os med at brede vores netværk ud for at give håb og udbrede viden om ME / CFS ved at invitere din familie, dine venner og dine kontakter på sociale medier til også at abonnere på OMF nyhedsbrevet.

Tak fordi du er en del af OMF-familien. Vi står alle sammen om at finde en kur.

Med håb til alle,


Linda Tannenbaum
Stifter og direktør


Ph.d. Christopher Armstrong slutter sig til vores OMF-hold

Måske har du allerede hørt vores opløftende nyheder: Chris Armstrong er flyttet til USA og er begyndt at arbejde på vores OMF-hold som vores forbindelsesperson inden for forskning. Chris er bedst kendt for sin forskning udi brug af metabolomics til at observere biokemiske ændringer hos ME / CFS-patienter. Han startede med at forske på dette område på Melbourne Universitet, hvor han påbegyndte et PhD-projekt om at anvende metabolomics til at undersøge ME / CFS, og udgav i 2015 det første studie af metabolomics anvendt på blod- og urinprøver inden for ME / CFS. Vi er meget begejstrede over at arbejde sammen med Chris.


$1.700.000 i årsindsamling takket være donationsudfordringer

Vi er ovenud taknemmelige til familien Brill, som til ære for deres barnebarn, der lider af ME / CFS, generøst donerede $600.000 sidst på året mod matchende pengegaver. Deres inspirerende donationsudfordring lykkedes således med at indsamle $1.700.000 i alt.

Det som inspirerede dem til at donere, var ifølge hr. Brill, at “jo tidligere Dr. Davis får finansiering nok, til at det giver mening, desto tidligere vil han kunne komme frem til en kur mod ME / CFS”. Én af de matchende bidragydere, sagde: “Vi giver dette bidrag i håbet om, at ny forskning kan komme til at hjælpe vores nevø, samt alle dem, der lider af denne nedbrydende og meget underfinansierede sygdom.”

Vi takker den meget generøse Brill-familie og vores enestående matchende bidragsydere for at anerkende vigtigheden af at tilskynde andre til at slutte sig til OMF-bevægelsen for at gøre en ende på ME / CFS.


ME / CFS-aktivister og -forskere indtager Washington D.C.

OMF vil slutte sig til MEAction og Solve ME-CFS-initiativet ved disse organisationers Lobby Day on the Hill. Vores sammenslutning vil forenes og stå sammen den 3. april, når vi og en masse frivillige besøger medlemmer af Kongressen. Kom og vær med!

Umiddelbart efter denne Lobby Day vil OMF tage væsentlig del i arbejdsgruppen Trans-NIH’s konference, Accelerating Research on ME / CFS, på NIH’s Bethesda-campus i Maryland den 4.-5. april. Mange af medlemmerne på vores forskningshold vil holde oplæg på konferencen. Desuden vil OMF sponsere frokost og kaffepauser begge dage for at skabe tid og muligheder for netværksdannelse og samarbejder. Slut dig gerne til os og tag del i konferencen enten personligt eller via Livestream.

Oveni vil NIH afholde workshoppen Thinking the Future: A Workshop for Young/Early Career Investigators den 3. april. Linda Tannenbaum vil her tale i et panel sammen med andre repræsentanter for non-profit forskningsfonde.


Internationalt Forskningsymposium om ME / CFS i Australien

Vi vil gerne sige tak til Emerge Australia for at afholde et vigtigt internationalt forskningssymposium om ME / CFS, som modtager finansiel støtte fra det australske Sundhedsministerium. Vi er beærede over at adskillige medlemmer af vores forskningshold vil holde oplæg på den kommende ME / CFS International Research Symposium i den australske delstat Victoria den 12.-15. marts, herunder lederen af vores forskningsbestyrelse, ph.d. Ronald W. Davis, samt vores forbindelsesperson inden for forskning, ph.d. Christopher Armstrong. Vores hold er begejstrede for at udvide deres samarbejder rundt om på jorden som en del af denne konference. Læs mere om detaljerne for programmet her.


Worldwide Tour udvides til Danmark

OMF’s Worldwide Tour (Verdensomspændende Rundtur) fortsætter denne sommer. Linda Tannenbaum vil holde oplæg i København den 2. juni, umiddelbart efter Invest in ME Research’s internationale ME-konference og Community Day i London. Vi vil gerne sige tak til ME-foreningen i Danmark for at planlægge og afholde denne begivenhed.


Det andet årlige May Momentum

Idet maj er awareness-måned vil vores May Momentum-aktiviteter skabe muligheder for at skabe mere bevidsthed, momentum og støtte. Hold øje med din indboks efter nyt, samt hvordan du kan deltage.


HELP END ME / CFS

Du kan nu få skattefradrag for dine donationer til OMF i USA fra både Storbritannien og Tyskland; Se hvordan under Ways To Get Involved (minimumsbeløb er gældende). Hjælp os med at identificere flere partnere i andre lande for at udvide vores internationale støtte. Kontakt os.

Få mere at vide om hvordan du kan støtte OMF her.

OMF takker Anders for oversættelsen.



Myalgic Encephalomyelitis / Chronic Fatigue Syndrome (ME / CFS) Post Treatment Lyme Disease Syndrome (PTLDS), Fibromyalgia Leading Research. Delivering Hope.Open Medicine Foundation®

What are the advantages of giving from your Donor Advised Fund (DAF)?

  • Your gifts to your donor advised fund entitle you to an immediate income tax deduction at the time of contribution.
  • You avoid capital gains tax on appreciated assets you place in your donor advised fund.
  • Your fund’s investment gains accumulate tax free.
  • Funds are distributed to Open Medicine Foundation in your name and immediately put to use to support our worldwide research efforts.


How do I make a donation through my DAF?

Just click on the DAF widget below. It is simple and convenient to find your fund among the over 900 funds in our system.

Still can’t find your fund? 

  • Request a grant distribution through your Donor Advised Fund sponsor
  • Be sure to use OMF’s EIN #26-4712664
  • You can also designate OMF as a beneficiary for your Donor Advised Fund
  • Questions? Give us a call at 650-242-8669